Papirvæg eller regneark: to måder at tegne sit første trendkort på

To veje til samme kort

Når deltagerne på Modul 1 skal tegne deres første trendkort, spørger de næsten altid, hvordan man egentlig samler det hele. Der er to metoder, vi bruger i undervisningen og i workshops for virksomheder: en fysisk væg med sedler og et fælles regneark. Begge fører til et kort, der viser, hvilke signaler du har fundet, og hvordan de hænger sammen. Ingen af dem fortæller dig noget om fremtiden, og det er heller ikke meningen.

I dette indlæg stiller jeg dem op mod hinanden på de punkter, der betyder noget i praksis: hvor hurtigt man kommer i gang, hvor let det er at sortere om, hvem der kan deltage, og hvad der er tilbage, når kurset er slut. Til sidst giver jeg en anbefaling, som du kan bruge, uanset om du går på kurset eller arbejder alene derhjemme.

Væggen med sedler

Væggen er den metode, de fleste kender fra brainstorms. Hvert signal skrives på en seddel: en observation, et citat fra en samtale, et eksempel på et nyt format, du er stødt på. Sedlerne sættes op uden orden, og så begynder du at flytte dem rundt. Styrken er, at hånden tænker med. Du ser straks, hvor der er mange sedler på ét sted, og hvor der er huller.

Svagheden er, at væggen kun lever i det rum, den hænger i. Går man ud af lokalet, forsvinder overblikket, og et foto af væggen er sjældent let at arbejde videre med. Sedler falder af, håndskrift kan være svær at læse, og det er besværligt at lade en kollega i et andet hus bidrage. For hold, der mødes fysisk i få timer, er væggen alligevel ofte det bedste sted at starte.

• Hurtig at gå i gang med, kræver kun sedler og tusser
• Let at flytte rundt på og sortere om i fællesskab
• Svær at dele med dem, der ikke er i rummet

Det delte regneark

Regnearket er mere nøgternt. Hvert signal får en række med fast opbygning: hvad er observeret, hvor blev det set, hvornår, og hvor sikker er du på, at det er mere end en enkeltstående hændelse. Kolonnerne tvinger dig til at være præcis, og du kan sortere og filtrere på tværs af alle signaler, når samlingen vokser.

Prisen er, at det føles langsommere i begyndelsen. Det er sværere at se mønstre, når alt står i rækker, og mange ender med at udfylde felter af pligt i stedet for at tænke. Til gengæld kan flere personer arbejde på samme tid, også på afstand, og materialet kan følge dig videre til de næste moduler, hvor trendkortet bruges som udgangspunkt for publikumsstudier og eksperimenter.

• Kræver faste felter og dermed mere disciplin
• Let at dele, sortere og genbruge senere
• Mindre egnet til de første, løse indfald

Sammenligning på de punkter, der tæller

Hastighed taler for væggen: på en halv time kan et hold have fyrre sedler oppe og de første grupperinger på plads. Gennemsigtighed taler for regnearket: man kan altid se, hvorfor et signal står, hvor det står, og hvem der har tilføjet det. Holdbarhed taler også for regnearket, mens fælles forståelse i rummet taler for væggen, fordi man hører hinandens begrundelser, mens sedlerne flyttes.

Der er også en risiko, som begge metoder deler. Det er fristende at lade antallet af signaler ligne bevis. Ti sedler om det samme format fra samme kilde er stadig ét signal set ti gange. Vi gør derfor deltagerne opmærksomme på at notere kilden, uanset hvilken metode de vælger, så kortet viser, hvor bredt grundlaget egentlig er.

• Hastighed: væggen vinder
• Sporbarhed og deling: regnearket vinder
• Fælles forståelse i rummet: væggen vinder

Min anbefaling

Start på væggen, og flyt derefter over i regnearket. Brug væggen i de første timer, hvor du skal indsamle bredt og ikke vil lade strukturen bremse dig. Når du har grupperet sedlerne i temaer, overfører du dem til et regneark med få, faste kolonner: observation, kilde, tidspunkt og din egen vurdering af, hvor stærkt grundlaget er. Så får du både den hurtige sortering og det sporbare resultat.

Arbejder du alene, kan væggen være et stykke karton på døren, og regnearket kan være et enkelt ark. Arbejder du i en redaktion eller virksomhed med kolleger, der sidder forskellige steder, så vælg regnearket som primært værktøj og brug en fælles tavle kun til den første runde. Det vigtigste er, at du vælger én metode til at begynde med og ikke blander dem sammen uden plan.

Sådan bruger vi det på Modul 1

På kurset bruger vi netop denne rækkefølge. Første session foregår ved væggen, hvor hver deltager medbringer en håndfuld signaler fra sin egen hverdag med medier. Vi sorterer sammen, og jeg stiller spørgsmål som: hvad ser du, hvis du fjerner den mest iøjnefaldende seddel, og hvilke signaler peger tilbage på samme kilde? Derefter overfører deltagerne til regneark og skriver kort, hvad de mener, kortet viser, og hvad det ikke kan sige.

Den sidste del er den, jeg lægger mest vægt på. Et trendkort er en beskrivelse af, hvad du har set indtil nu, ikke en forudsigelse. Deltagerne afslutter modulet med et kort, de selv kan forklare og forsvare, og med en klar idé om, hvilke signaler der er værd at følge op på i Modul 2.