Tjekliste før du vælger at gå i dybden med formatanalyse
Før du bruger tid på Modul 3, kan du gennemgå en kort række spørgsmål om dine mål, dit materiale og din tid, så du ved, om formatanalyse passer til dig.
Jonas Kristensen · · 5 min. læsning
Hvorfor en tjekliste først
Mange begynder på et kursus, fordi emnet lyder spændende, og opdager først halvvejs, at de havde brug for noget andet. Derfor har jeg samlet en tjekliste til Modul 3: Formatanalyse. Den er ikke en prøve, du skal bestå, men en række spørgsmål, du kan besvare ærligt over en kop kaffe.
I modulet skiller du eksisterende formater ad og beskriver, hvad der får dem til at fungere for deres målgruppe. Det er et arbejde med at kigge nøje og skrive præcist, ikke med at gætte på, hvad der bliver populært. Hvis du allerede nu har på fornemmelsen, at du hellere vil bygge noget nyt end at studere noget færdigt, er det vigtigt at vide, før du tilmelder dig.
Gennemgå punkterne nedenfor i rækkefølge. Hvis du svarer ja til de fleste, er modulet sandsynligvis et godt match. Hvis du tøver ved flere, kan du skrive til os, så taler vi om, hvad du egentlig leder efter.
Ved du, hvad et format egentlig er
Det første spørgsmål lyder enkelt, men trækker ofte tænkepauser: Kan du forklare forskellen på et emne og et format? Et emne er det, indholdet handler om. Et format er den ramme, indholdet leveres i, for eksempel længde, rytme, tiltale, struktur og den måde, lytteren eller seeren inviteres ind på.
I Modul 3 arbejder vi næsten udelukkende med rammen. Du behøver ikke at kunne fagsproget på forhånd, det får du med undervejs, men du skal være nysgerrig på at se, hvordan et radioprogram, en video eller et nyhedsbrev er bygget op, i stedet for kun at nyde det.
Prøv selv: Tag et program, du kender godt, og beskriv med tre sætninger, hvordan det er skruet sammen uden at nævne, hvad det handler om. Hvis øvelsen føles frisk frem for tom, er du på rette spor.
- Kan jeg skelne mellem emne og ramme?
- Kan jeg beskrive et kendt program uden at nævne indholdet?
Har du et konkret materiale at arbejde med
Formatanalyse bliver bedst, når den knyttes til noget virkeligt. Overvej derfor, om du har et eller to formater, du gerne vil forstå dybere. Det kan være noget, du selv laver, noget din redaktion overvejer at kopiere, eller noget du blot følger med i som seer eller lytter.
Du behøver ikke vælge de mest kendte eksempler. Faktisk lærer man ofte mere af mindre, afgrænsede formater, hvor man kan se alle delene på én gang. Et kort dagligt lydindslag er lettere at skille ad end en lang dokumentarserie.
Notér gerne to kandidater, inden du går i gang. Så kan vi i undervisningen hurtigt blive enige om, hvilket af dem der egner sig bedst som øvelsesmateriale, og hvilke spørgsmål du skal stille til det.
- Har jeg mindst ét format, jeg vil forstå bedre?
- Kan jeg få adgang til materialet flere gange?
Kender du din målgruppe, eller vil du lære at se den
Et format fungerer altid for nogen. Derfor handler en stor del af modulet om at beskrive målgruppen så konkret som muligt: Hvornår bruger de formatet, hvad skal det erstatte i deres dag, og hvad forventer de af tonen. Du behøver ikke have svarene, men du skal være villig til at lede efter dem.
Her hænger Modul 3 sammen med arbejdet med publikumsadfærd, men vi nøjes med at bruge indsigt til at forklare, hvorfor et format virker, ikke til at forudsige, hvad der vil ramme næste gang. Det er en vigtig afgrænsning, og den bør passe til dine forventninger.
Spørg dig selv, om du er tryg ved at skrive, at du ikke ved, hvorfor noget virker, når beviserne mangler. Det er en styrke i analysearbejde, ikke en svaghed.
- Kan jeg leve med, at analysen forklarer, men ikke spår?
- Er jeg nysgerrig på, hvem formatet er lavet til?
Hvor meget tid kan du afsætte
Tid er den mest oversete post på listen. Formatanalyse kræver, at du ser, hører og læser det samme materiale flere gange, og at du skriver dine observationer ned undervejs. Det tager længere end at nyde det en enkelt gang, og det er netop forskellen.
Afsæt derfor rolige blokke frem for spredte kvarterer. Mange oplever, at de først finder mønstrene på anden eller tredje gennemgang, når de holder op med at følge handlingen og begynder at lægge mærke til opbygningen.
Tænk også på dem, du arbejder sammen med. Hvis du deltager som del af en redaktion eller en virksomhed, så tal med din leder om, at timerne er reelt afsat, og ikke noget, der skal presses ind mellem andre opgaver.
- Kan jeg afsætte sammenhængende tid til at gense materiale?
- Har jeg talt med min arbejdsplads om tiden?
Hvad kommer du ud med bagefter
Til sidst bør du spørge, hvad du realistisk kan bruge resultatet til. Efter Modul 3 kan du beskrive et format systematisk: dets dele, dets rytme, dets løfte til publikum og de valg, der gør det egnet til netop den målgruppe. Det er et redskab, du kan bruge i dine egne eksperimenter.
Du får ikke en formel for, hvad der lykkes, og vi lover ingen resultater. Til gengæld får du et sprog og en arbejdsmetode, som gør det lettere at tale præcist om formater med kolleger, og som danner grundlag for de to næste moduler.
Hvis dette er den slags udbytte, du leder efter, er listen gennemgået. Hvis ikke, er det også et godt svar, for så har du sparet tid og penge.
En tjekliste kan ikke tage beslutningen for dig, men den gør den mere ærlig. Hvis du kan se dig selv i at skille formater ad, beskrive dem præcist og leve med, at analysen forklarer frem for at spå, passer Modul 3 sandsynligvis godt til dig. Er du i tvivl, så skriv til os via kontaktsiden, så finder vi ud af det sammen.
Jonas Kristensen
Underviser i formatudviklingJonas har udviklet formater til radio og digitale medier og leder kursets eksperimentmoduler.
Send os en besked
- Ring til os
- +45 62 21 48 37
- Skriv til os
- kontakt@trendylo.dk